| Bibelvers

Verse 5

Og disse ere Mændenes Navne, som skulle staae hos eder: for Ruben, Elizur, Schedeurs Søn;

Referenced Verses

4 Mos 7:30 : 30 Paa den fjerde Dag (offrede) Rubens Børns Fyrste, Elizur, Schedeurs Søn.
4 Mos 10:18 : 18 Dernæst reiste Banneret for Rubens Leir efter deres Hære; og over hans Hær, var Elizur, Schedeurs Søn;
5 Mos 33:1-9 : 1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde. 2 Og han sagde: Herren er kommen af Sinai, og er opgangen af Seir for dem, han aabenbarede sig herlig af Parans Bjerg og kom med ti tusinde Hellige; ved hans høire Haand var en brændende Lov til dem, 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord. 4 Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling. 5 Og han var en Konge for den Rette, da Folkets Øverster forsamlede sig tilligemed Israels Stammer. 6 Ruben skal leve og ikke døe; og hans Mænd skulle være en liden Hob. 7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender. 8 Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand, 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt; 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter. 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig. 12 Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre. 13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder. 14 og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt), 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt), 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse. 18 Og han sagde til Sebulon: Glæd dig, Sebulon, i din Udfart, og (du), Isaschar, i dine Pauluner! 19 De skulle kalde Folkene paa Bjerget, der skulle de offre Retfærdigheds Offere; thi de skulle die Havets Overflødighed og de Liggendefæ, (som ere) skjulte i Sandet. 20 Og han sagde til Gad: Velsignet være den, som udbreder Gad! han boer som en grum Løve, og han skal røve Armen, ja og Issen. 21 Og han udsaae sig det Første (af Landet), at han var der beskjærmet i den Deel, (ham var given) af Lovgiveren; dog kom han med Folkenes Øverster, han gjorde Herrens Retfærdighed og hans Rette imod Israel. 22 Og han sagde til Dan: Dan (skal være som) en Løveunge, som udspringer af Basan. 23 Og til Naphthali sagde han: Naphthali være mæt af Naade og fuld af Herrens Velsignelse, eie mod Vesten og Sønden. 24 Og han sagde til Aser: Aser skal være velsignet fremfor Sønnerne; han skal være sine Brødre behagelig, og den, som dypper sin Fod i Olie. 25 (Under) dine Skoe skal være Jern og Kobber; og som dine Dage ere, skal din Styrke være. 26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer. 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg! 28 Og Israel skal boe tryggeligen alene, Jakobs Øie er til et Land med Korn og ny Viin; dertil skulle hans Himle dryppe med Dug. 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
Åp 7:4-8 : 4 Og jeg hørte deres Tal, som bleve beseglede, hundrede og fire og fyrretyve tusinde Beseglede af alle Israels Børns Stammer: 5 Af Judæ Stamme tolv tusinde Beseglede, af Rubens Stamme tolv tusinde Beseglede, af Gads Stamme tolv tusinde Beseglede, 6 af Asers Stamme tolv tusinde Beseglede, af Naphthalis Stamme tolv tusinde Beseglede, af Manasse Stamme tolv tusinde Beseglede, 7 af Simeons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Levi Stamme tolv tusinde Beseglede, af Isaschars Stamme tolv tusinde Beseglede, 8 af Sebulons Stamme tolv tusinde Beseglede, af Josephs Stamme tolv tusinde Beseglede, af Benjamins Stamme tolv tusinde Beseglede.
1 Mos 29:32-35 : 32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Fordi Herren haver sett paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig. 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon. 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi. 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
1 Mos 30:5-9 : 5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn. 6 Da sagde Rachel: Gud haver dømt mig og hørt ogsaa min Røst, og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan. 7 Og Bilha, Rachels Pige, undfik endnu og fødte, Jakob en anden Søn. 8 Da sagde Rachel: Jeg haver kjæmpet en meget stor Kamp med min Søster, jeg haver og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naphthali. 9 Og Lea saae, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru. 10 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn. 11 Da sagde Lea: Her kommer en Hær, og hun kaldte hans Navn Gad. 12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn. 13 Da sagde Lea: Til min Lyksalighed, thi Døttre prise mig salig; og hun kaldte hans Navn Aser. 14 Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken, og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rachel til Lea: Kjære, giv mig af din Søns Dudaim. 15 Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du haver taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudaim? og Rachel sagde: Derfor maa han ligge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim. 16 Der Jakob kom af Marken om Aftenen, da gik Lea ud mod ham og sagde: Til mig skal du komme, thi jeg haver aldeles leiet dig for min Søns Dudaim; saa laae han hos hende den samme Nat. 17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn. 18 Og Lea sagde: Gud haver givet mig min Løn, for jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaschar. 19 Og Lea undfik endnu og fødte Jakob den sjette Søn. 20 Og Lea sagde: Gud haver givet mig, ja mig en god Gave, denne Gang skal min Mand boe hos mig, thi jeg haver født ham sex Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.
1 Mos 35:17-26 : 17 Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have. 18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin. 19 Saa døde Rachel og blev begraven paa Veien til Ephrath, det er Bethlehem. 20 Og Jakob satte et Kjendetegn over hendes Grav; dette er Rachels Gravs Kjendetegn indtil denne Dag. 21 Og Israel reiste (derfra) og udslog sit Paulun paa hiin Side det Taarn Eder. 22 Og det hændte sig, der Israel boede i det samme Land, da gik Ruben hen og laae hos Bilha, sin Faders Medhustru; og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner. 23 (Disse vare) Leas Sønner: Jakobs Førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaschar og Sebulon. 24 Rachels Sønner vare: Joseph og Benjamin. 25 Og Bilhas, Rachels Piges, Sønner vare: Dan og Naphthali. 26 Og Silpas, Leas Piges, Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs Sønner, som ham bleve fødte i Paddan-Aram.
1 Mos 46:8-9 : 8 Og disse ere Israels Børns Navne, som kom i Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben var Jakobs Førstefødte. 9 Og Rubens Sønner: Hanoch og Pallu og Hezron og Charmi 10 Og Simeons Sønner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jachin og Zohar og Saul, den Cananæiskes Søn. 11 Og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari. 12 Og Judæ Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Serah; men Er og Onan vare døde i Canaans Land; og Perez Sønner vare Hezron og Hamul. 13 Og Isaschars Sønner: Thola og Puah og Job og Simron. 14 Og Sebulons Sønner: Sered og Elon og Jahleel. 15 Disse ere Leas Børn, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram, og hans Datter var Dina; alle hans Sønners og hans Døttres Sjæle vare tre og tredive. 16 Og Gads Sønner: Ziphjon og Haggi, Suni og Ezbon, Eri og Arodi og Areli. 17 Og Asers Sønner: Jimna og Jisua og Jisui og Bria, og Serah, deres Søster; og Brias Sønner: Heber og Malchiel. 18 Disse ere Silpas Børn, hvilken Laban gav Lea, sin Datter; og hun fødte Jakob disse, som ere sexten Sjæle. 19 Rachels, Jakobs Hustrues, Sønner: Joseph og Benjamin. 20 Og Joseph bleve (Sønner) fødte i Ægypti Land, som Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham: Manasse og Ephraim. 21 Og Benjamins Sønner: Bela og Becher og Asbel, Gera og Naaman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard. 22 Disse ere Rachels Børn, som fødtes Jakob, alle Sjæle fjorten. 23 Og Dans Søn: Husim. 24 Og Naphthali Sønner: Jahzeel og Guni og Jezer og Sillem.
1 Mos 49:1-9 : 1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage. 2 Kommer tilhobe og hører, JakobsSønner! og hører paa Israel, eders Fader. 3 Ruben, du er min Førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke. 4 Letfærdig som Vandet, du skal ikke være ypperlig, thi du opsteg i din Faders Leie; da besmittede du det, — han haver opsteget paa min Seng! 5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben. 6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mand ihjel, og i deres Egenvillighed have de ødelagt Øxne. 7 Forbandet være deres Vrede, thi den er streng, og deres Hastighed, thi den er haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel. 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned. 9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham? 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham. 11 Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod. 12 Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk. 13 Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon. 14 Isaschar skal være et stærkbenet Asen, som ligger imellem tvende Bylter. 15 Thi han saae, at Hvilen var god, og at Landet var deiligt, og han haver bøiet sine Skuldre til at bære, og er bleven en skatskyldig Tjener. 16 Dan skal dømme sit Folk som een af Israels Stammer. 17 Dan skal være (som) en Slange paa Veien, (som) en Piilstange paa Stien, som bed Hesten i Hælene, og dens Rytter faldt tilbage. 18 Herre, jeg bier efter din Salighed. 19 Gad, Tropper skulle i Troppeviis bekrige ham, og han, han skal i Troppeviis bekrige (Andre) omsider. 20 Af Aser er hans fede Brød, og han, han skal give kongelige Nydeligheder. 21 Naphthali er en udsluppen Hind, han, som giver deilig Tale. 22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren. 23 Og Skytterne forbittrede ham, og skjøde, og hadede ham. 24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel. 25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser. 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 27 Benjamin skal røve (som) en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte. 28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer, og dette er det, som deres Fader talede til dem og velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem. 29 Og han befoel dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre, i den Hule, som er paa Ephrons, den Hethiters, Ager, 30 i den Hule, som er paa den Ager Macpela, som er tvært over for Mamre i Canaans Land, hvilken Abraham kjøbte med Ageren af Ephron, den Hethiter, til Begravelses Eiendom, 31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der haver jeg begravet Lea. 32 Den Agers Eiendom og den Hule, som er derpaa, (er kjøbt) af Heths Børn. 33 Der Jakob havde gjort Ende paa at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen, og udgav sin Aand og blev samlet til sine Folk.
2 Mos 1:2-5 : 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda; 3 Isaschar, Sebulon og Benjamin; 4 Dan og Naphthali, Gad og Aser. 5 Og alle Personer, som vare udkomne af Jakobs Lænd, de vare halvfjerdsindstyve Personer; men Joseph var i Ægypten.
4 Mos 2:10 : 10 Rubens Leirs Banner skal være mod Sønden, efter deres Hære, og Rubens Børns Fyrste, Elizur, Schedeurs Søn,