Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.

Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.

Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.

Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.

Og han sagde: Kjære, hører mine Ord: Dersom Nogen er eders Prophet, vil jeg Herren give mig tilkjende for ham i et Syn, i en Drøm vil jeg tale med ham.

Saa er ikke min Tjener Mose; han er trofast i mit ganske Huus.

Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.

Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.

Og Aron sagde til Mose: (Hør) mig, min Herre, Kjære, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarligen, og i hvilken vi have syndet.

Kjære, lad hende ikke være som en Død, hvilken, naar han udkommer af sin Moders Liv, da er hans halve Kjød fortæret.

Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.

Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes.

Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.

Og derefter reiste Folket fra Hazeroth, og de leirede sig i den Ørk Paran