Og Herren talede til Mose og sagde:

Send Mænd for dig, at de bespeide det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for (hver) sine Fædres Stamme, (ja) hver, som er Fyrste iblandt dem.

Saa sendte Mose dem fra Parans Ørk, efter Herrens Mund, alle de Mænd, der vare Hoveder for Israels Børn.

Og disse ere deres Navne: For Rubens Stamme, Sammna, Sacchurs Søn;

for Simeons Stamme, Saphat, Hori Søn;

for Juda Stamme, Caleb, Jephunne Søn;

for Isaschars Stamme, Jigeal, Josephs Søn;

for Ephraims Stamme, Hosea, Nuns Søn;

for Benjamins Stamme, Palti, Raphu Søn;

for Sebulons Stamme, Gaddiel, Sodi Søn;

for Josephs Stamme, for Manasse Stamme, Gaddi, Susi Søn;

for Dans Stamme, Ammiel, Gemalli Søn;

for Asers Stamme, Sethur, Michaels Søn;

for Naphthali Stamme, Nahebi, Vophsi Søn;

for Gads Stamme, Geuel, Machi Søn.

Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespeide Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

Og Mose sendte dem til at bespeide Canaans Land, og sagde til dem: Drager herfra op i Sønden, og I skulle gaae op paa Bjergene.

Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;

og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;

og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.

Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.

Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten

Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.

Det samme Sted kaldte man Escols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.

Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.

Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk, til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igjen, og de lode dem see Landets Frugt.

Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.

Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.

Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.

Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.

Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.

Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.

Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine.