Arons kall til prestedømme stadfestet ved mirakel

1

Og Herren talede til Mose og sagde:

2

Tal til Israels Børn, og tag af dem en Kjep for hver Faders Huus, af alle deres Fyrster, for (deres) Fædres Huus, tolv Kjeppe; du skal skrive hver Mands Navn paa hans Kjep.

3

Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kjep; thi der skal være een Kjep for (hver) Øverste over deres Fædres Huus.

4

Og du skal lade dem blive i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, der, hvor jeg vil forsamles til eder.

5

Og det skal skee, hvilken Mand jeg udvælger, hans Kjep skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns megen Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder.

6

Og Mose sagde det til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for en (hver) Fyrste en Kjep, efter deres Fædres Huus, (det er) tolv Kjeppe; og Arons Kjep var midt iblandt deres Kjeppe.

7

Og Mose lod Kjeppene blive for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun.

8

Og det skede om anden Dagen, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og see, Arons Kjep, for Levi Huus, havde blomstret; (ja) den havde baade udskudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.

9

Og Mose bar alle Kjeppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn; og de saae (dem), og de toge hver sin Kjep.

Arons stav gjemmes til minne

10

Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kjep ind igjen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de gjenstridige Børn; og du skal gjøre en Ende paa deres megen Knur imod mig, at de skulle ikke døe.

11

Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.

Israels barn ydmykes og forferdes ved Herrens dommer

12

Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen.

13

Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?