Arons kall til prestedømme stadfestet ved mirakel
Og Herren talede til Mose og sagde:
Tal til Israels Børn, og tag af dem en Kjep for hver Faders Huus, af alle deres Fyrster, for (deres) Fædres Huus, tolv Kjeppe; du skal skrive hver Mands Navn paa hans Kjep.
Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kjep; thi der skal være een Kjep for (hver) Øverste over deres Fædres Huus.
Og du skal lade dem blive i Forsamlingens Paulun lige for Vidnesbyrdet, der, hvor jeg vil forsamles til eder.
Og det skal skee, hvilken Mand jeg udvælger, hans Kjep skal blomstre; at jeg kan stille Israels Børns megen Knur imod mig, hvormed de knurre imod eder.
Og Mose sagde det til Israels Børn, og alle deres Fyrster gave ham for en (hver) Fyrste en Kjep, efter deres Fædres Huus, (det er) tolv Kjeppe; og Arons Kjep var midt iblandt deres Kjeppe.
Og Mose lod Kjeppene blive for Herrens Ansigt i Vidnesbyrdets Paulun.
Og det skede om anden Dagen, da kom Mose til Vidnesbyrdets Paulun, og see, Arons Kjep, for Levi Huus, havde blomstret; (ja) den havde baade udskudt Knopper og fremført Blomster og baaret modne Mandler.
Og Mose bar alle Kjeppene ud fra Herrens Ansigt til alle Israels Børn; og de saae (dem), og de toge hver sin Kjep.
Arons stav gjemmes til minne
Og Herren sagde til Mose: Bær Arons Kjep ind igjen lige for Vidnesbyrdet, i Forvaring, til et Tegn imod de gjenstridige Børn; og du skal gjøre en Ende paa deres megen Knur imod mig, at de skulle ikke døe.
Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.
Israels barn ydmykes og forferdes ved Herrens dommer
Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen.
Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?