Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Stude og syv Vædere.

Og Balak gjorde, saasom Bileam sagde; og Balak og Bileam offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.

Og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit Brændoffer, og jeg vil gaae hen, maaskee Herren visseligen møder mig, og det Ord, som han lader mig see, vil jeg give dig tilkjende; og han gik op paa et høit Sted.

Og Gud mødte Bileam, og han sagde til ham: Jeg haver ordentligen tilberedt syv Altere, og offret en Stud og en Væder paa hvert Alter.

Da lagde Herren Ord i Bileams Mund og sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

Og han vendte tilbage til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, han og alle Moabiternes Fyrster.

Da tog han til sit Sprog og sagde: Af Syrien haver Balak, Moabiternes Konge, ladet hente mig fra Bjergene mod Østen: Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, vredes paa Israel.

Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander? hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes?

Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.

Hvo kan tælle Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? min Sjæl døe de Oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans!

Da sagde Balak til Bileam: Hvad gjør du (imod) mig? jeg tog dig (hid) til at forbande mine Fjender, og see, du haver aldeles velsignet (dem).

Og han svarede og sagde: Skal jeg ikke tage vare paa at tale det, som Herren lægger i min Mund?

Og Balak sagde til ham: Kjære, kom med mig til et andet Sted, fra hvilket du kan see det, (dog) skal du kun see Enden deraf, men du skal ikke see det ganske; og forband mig det derfra.

Og han tog ham (med sig) paa Zophims Mark, til Pisgæ Top, og byggede syv Altere, og offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.

Og han sagde til Balak: Stil dig her ved dit Brændoffer, og jeg vil der møde (Herren).

Og Herren mødte Bileam og lagde Ord i hans Mund; og han sagde: Vend tilbage til Balak, og saaledes skal du tale.

Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?

Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn!

Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ei heller et Menneskes Barn, at han skulde angre (Noget); haver han sagt det og skulde ikke gjøre det? og haver han talet og skulde ikke holde det?

See, jeg haver taget mig for at velsigne; og han velsignede, og jeg kan ikke afvende det.

Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham.

Gud er den, som udførte dem af Ægypten; han haver megen Styrke, som en Eenhjørnings.

Thi der er ingen Spaadom imod Jakob, og ingen Trolddom imod Israel; i (sin) Tid skal siges om Jakob og om Israel, hvad Gud haver gjort.

See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.

Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken aldeles forbande det, ei heller skal du aldeles velsigne det.

Og Bileam svarede og sagde til Balak: Haver jeg ei talet til dig, sigende: Alt det, som Herren vil tale, det vil jeg gjøre?

Og Balak sagde til Bileam: Kjære, gaa med, jeg vil tage dig (med hen) til et andet Sted; maaskee det maatte være ret for Guds Øine, at du derfra forbander mig det.

Og Balak tog Bileam (med sig) paa Peors Top, som er vendt lige imod Ørken.

Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Stude og syv Vædere.

Og Balak gjorde, saasom Bileam sagde, og offrede en Stud og en Væder paa (hvert) Alter.