Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.

Og disse ere Arons Sønners Navne: Den Førstefødte Nadab, og (siden) Abihu, Eleasar og Ithamar.

Disse ere Arons Sønners Navne, som vare salvede Præster, hvis Hænder han havde fyldt til at gjøre Præsteembede.

Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præsteembede for Arons, deres Faders, Ansigt.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.

Og de skulle tage vare paa, hvad der er at tage vare paa for ham og al Menigheden, foran Forsamlingens Paulun, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.

Og de skulle tage vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber og paa det, som er at tage vare paa for Israels Børn, at de maae besørge Tabernaklets Tjeneste.

Og du skal give Aron og hans Sønner Leviterne; disse ere ham aldeles givne, af Israels Børn.

Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage vare paa deres Præsteembede; men gaaer nogen Fremmed nær til, da skal han dødes.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Og jeg, see, jeg haver taget Leviterne midt af Israels Børn for hver Førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til.

Thi alt Førstefødt hører mig til; paa den Dag, jeg slog alt Førstefødt i Ægypti Land, helligede jeg mig alt Førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren.

Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde:

Tæl Levi Børn efter deres Fædres Huus, efter deres Slægter; alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle.

Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.

Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari.

Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei.

Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel.

Og Merari Børn efter deres Slægter: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter, efter deres Fædres Huus.

Til Gerson (hørte) Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse vare de Gersoniters Slægter.

De Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, de Talte af dem vare syv tusinde og fem hundrede.

De Gersoniters Slægter leirede sig bag Tabernaklet mod Vesten.

Og de Gersoniters Faders Huses Fyrste var Eljasaph, Laels Søn.

Og hvad Gersons Børn havde at tage vare paa ved Forsamlingens Paulun, var Tabernaklet og Paulunet, Dækket dertil, og Dækket for Forsamlingens Pauluns Dør,

og Omhængene til Forgaarden, og Dækket for Forgaardens Dør, som er om Tabernaklet og om Alteret trindt omkring, og Snorerne dertil, alt (hvad der hørte) til Tjenesten dertil.

Og til Kahath (hørte) Amramiternes Slægt og Jizehariternes Slægt, og Hebroniternes Slægt og Ussieliternes Slægt; disse vare de Kahathiters Slægter.

I Tal var alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover otte tusinde og sex hundrede, som skulde tage vare paa Helligdommens Varetægt.

Kahaths Sønners Slægter leirede sig ved Tabernaklets Side mod Sønden.

Og de Kahathiters Slægters Faders Huses Fyrste var Elizaphan, Ussiels Søn.

Og de havde at tage vare paa Arken og Bordet og Lysestagen og Alterne og Helligdommens Redskaber, som de skulle tjene med, og paa Dækket, og alt (det, som hørte til) Tjenesten dertil.

Men Leviternes Fyrsters Fyrste var Eleasar, Arons, Præstens, Søn, beskikket over dem, som toge vare paa Helligdommen.

Til Merari (hørte) Maheliternes Slægt og Musiternes Slægt; disse vare de Merariters Slægter.

Og de Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, vare sex tusinde og to hundrede.

Og Merari Slægters Faders Huses Fyrste var Zuriel, Abihails Søn; de leirede sig ved Tabernaklets Side mod Norden.

Og Merari Børns beskikkede Embede var at tage vare paa Tabernaklets Fjæle, og dets Stænger, og dets Støtter, og dets Fødder, og alt Redskabet dertil, og alt (det, som hørte til) Tjenesten dertil,

og Støtterne til Forgaarden trindt omkring, og deres Fødder, og deres Søm, og deres Snorer.

Men de, som leirede sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, vare Mose og Aron og hans Sønner, som toge vare paa, hvad der var at tage vare paa ved Helligdommen for Israels Børn; men gik nogen Fremmed nær til, da skulde han dødes.

Alle de Talte af Leviterne, som Mose og Aron talte efter Herrens Mund, efter deres Slægter, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, vare to og tyve tusinde.

Og Herren sagde til Mose: Tæl alt Førstefødt af Mandkjøn iblandt Israels Børn, fra Maaned gamle og derover, og tag Tal paa deres Navne.

Saa skal du tage mig Leviterne, — jeg er Herren, — istedetfor alle Førstefødte iblandt Israels Børn, og Leviternes Fæ istedetfor alt det Førstefødte iblandt Israels Børns Fæ.

Og Mose talte, saasom Herren befoel ham, alle Førstefødte iblandt Israels Børn.

Og alle Førstefødte af Mandkjøn, i Navnenes Tal, fra Maaned gamle og derover, efter deres Tal, vare to og tyve tusinde, tre og halvfjerdsindstyve og to hundrede.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Tag Leviterne istedetfor alle Førstefødte iblandt Israels Børn, og Leviternes Fæ istedetfor deres Fæ, og Leviterne skulle høre mig til, jeg er Herren.

Men (anlangende) de to hundrede og tre og halvfjerdsindstyve af Israels Børns Førstefødte, som skulle løses, og som ere flere end Leviterne,

da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter Helligdommens Sekel skal du tage dem, en Sekel er tyve Gera.

Og du skal give Aron og hans Sønner Pengene for de Overtallige, som blive løste.

Saa tog Mose Løsningens Penge af dem, som vare flere end Leviternes Løste.

Af Israels Børns Førstefødte tog han de Penge: fem og tredsindstyve og tre hundrede og tusinde (Sekel), efter Helligdommens Sekel.

Og Mose gav Aron og hans Sønner de Penge for de Løste, efter Herrens Mund, saasom Herren havde befalet Mose.