Og Herren talede til Mose og sagde:

Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.

Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder bevæbne sig til Strid; og de skulle drage imod Midianiterne, at udføre Herrens Hevn paa Midianiterne

Et Tusinde af hver Stamme, (ja) af alle Israels Stammer, skulle I skikke til Strid.

Og de antvordede af Israels Tusinder et Tusinde for (hver) Stamme, tolv tusinde Bevæbnede til Strid.

Og Mose sendte dem, tusinde for (hver) Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Eleasars, Præstens, Søn, til Strid, og de hellige Redskaber og Klangens Basuner i hans Haand.

Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn.

Dertil sloge de Midianiternes Konger ihjel, tilligemed deres Ihjelslagne, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem Midianiternes Konger; og de sloge Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.

Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.

Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Slotte opbrændte de med Ild.

Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.

Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.

Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren.

Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over samme Hær, paa Fyrsterne over Tusinde og Fyrsterne over Hundrede, de, som kom af den Krigshær.

Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?

See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.

Og nu, slaaer alt Mandkjøn ihjel iblandt smaae Børn, og slaaer hver Qvinde ihjel, som haver kjendt Mand, at ligge hos Mandkjøn.

Men alle smaae Børn af Qvindekjønnet, som ikke have kjendt Mandkjøns Samqvem, lader leve for eder.

Og I, leirer eder udenfor Leiren syv Dage; hver, som haver slaget nogen Person ihjel, og hver, som haver rørt ved en Ihjelslagen, I skulle renses af Synden paa den tredie Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger.

Og alt Klæde og alt Tøi af Skind, og allehaande Gjerning af Gjedehaar, og allehaande Trækar skulle I rense fra Synd.

Og Eleasar, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Denne er Lovens Skik, som Herren haver befalet Mose:

Aleneste Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet,

al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Ilden, saa er den reen, dog skal det renses fra Synden ved Fraskillelsens Vand; men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Vandet.

Og I skulle toe eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter skulle I komme i Leiren.

Og Herren talede til Mose og sagde:

Tag Hovedsummen paa Fangernes Rov, af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædre.

Og du skal halvdele det Rov imellem dem, som have angrebet i Krigen, som vare uddragne i Striden, og imellem al Menigheden.

Og du skal opløfte en vis Sum for Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af fem hundrede; af Menneskene, og af stort Qvæg, og af Asenerne, og af smaat Qvæg.

Af deres Halvdeel skulle I tage det, og du skal give Eleasar, Præsten, Herrens Opløftelse.

Og du skal tage af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke, som de have) bekommet, af (hver) halvtredsindstyve, af Mennesker, og af stort Qvæg, og af Asenerne, og af smaat Qvæg, af alle Bæster; og du skal give Leviterne dem, som tage vare paa Herrens Tabernakels Varetægt.

Og Mose, og Eleasar, Præsten, gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

Og det Tagne, det Øvrige af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var smaat Qvæg, sex hundrede tusinde og halvfjerdsindstyve tusinde og fem tusinde;

og stort Qvæg, to og halvfjerdsindstyve tusinde;

og Asenerne, een og tredsindstyve tusinde;

og de Menneskers Personer af Qvindfolk, som ikke havde kjendt Mandkjøns Samqvem, alle de Personer vare to og tredive tusinde.

Og Halvdelen, (nemlig) deres Deel, der vare udgangne til Striden, var i Tallet, smaat Qvæg, tre hundrede tusinde og tredive tusinde og syv tusinde og fem hundrede.

Og den visse Sum til Herren af smaat Qvæg var sex hundrede og fem og halvfjerdsindstyve.

Og af stort Qvæg var den sex og tredive tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og halvfjerdsindstyve.

Og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede; og den visse Sum af dem til Herren var een og tredsindstyve.

Og af Menneskers Personer var den sexten tusinde; og den visse Sum af dem til Herren var to og tredive Personer.

Og Mose gav Eleasar, Præsten, Herrens Opløftelses visse Sum, saasom Herren havde befalet Mose.

Og af Israels Børns Halvdeel, som Mose halvdelede fra Mændene, som havde stredet,

— men Menighedens Halvdeel af smaat Qvæg var tre hundrede tusinde og tredive tusinde, syv tusinde og fem hundrede;

og af stort Qvæg var den sex og tredive tusinde;

og af Asenerne var den tredive tusinde og fem hundrede;

og af Menneskers Personer var den sexten tusinde —

ja Mose tog af Israels Børns Halvdeel eet (Stykke af det, som de havde) bekommet, af halvtredsindstyve af Mennesker og af Dyr, og han gav Leviterne dem, som toge vare paa Herrens Tabernakels Varetægt, saasom Herren havde befalet Mose.

Og de gik frem til Mose, som vare satte over de Tusinde i Hæren, Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.

Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.

Derfor offre vi Herrens Offer, hver, som haver fundet Guldkar, Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Brystbælter, til at gjøre Forligelse for vore Sjæle for Herrens Ansigt.

Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi.

Og alt Opløftelsens Guld, som de opløftede for Herren, var sexten tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve Sekel, af Fyrsterne over de Tusinde og Fyrsterne over de Hundrede.

Stridsmændene havde røvet det, hver for sig.

Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet af Fyrsterne over de Tusinde og de Hundrede, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun, til en Ihukommelse for Israels Børn for Herrens Ansigt.