Verse 1
Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
Verse 2
See, jeg haver gjort dig ringe iblandt Hedningerne; du er saare foragtet.
Verse 3
Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
Verse 4
Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
Verse 5
Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
Verse 6
(Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?
Verse 7
Alle dine Pagtes Mænd have ladet dig fare til Landemærket, dine Fredsmænd have bedraget dig, de have faaet Overhaand over dig; (de, som æde) dit Brød, skulle lægge en Byld under dig, (der) er ingen Forstand i ham.
Verse 8
Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?
Verse 9
Og dine Vældige, o Theman! skulle forskrækkes saare, paa det hver af Esaus Bjerg skal udryddes ved Mord.
Verse 10
For Vold imod din Broder Jakob skal Skam skjule dig, og du skal udryddes evindelig.
Verse 11
Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem.
Verse 12
Du skulde da ikke ville seet paa din Broders Dag paa den Dag, han blev fremmed, og ikke have glædet dig over Judæ Børn paa den Dag, de omkom, ikke heller gjort din Mund stor paa Trængsels Dag.
Verse 13
Du skulde ikke draget ind ad mit Folks Port paa dets Fordærvelses Dag, du skulde ikke have seet med Lyst, ogsaa du, paa dets Ulykke paa dets Fordærvelses Dag; og du skulde ikke have udstrakt (din Haand) til dets Gods paa dets Fordærvelses Dag.
Verse 14
Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.
Verse 15
Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.
Verse 16
Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, saa skulle alle Hedningerne drikke stedse, ja, de skulle drikke og opsluge og være, som de havde ikke været.
Verse 17
Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
Verse 18
Og Jakobs Huus skal være en Ild, og Josephs Huus en Lue, men Esaus Huus (skal være) Halm, og de skulle brænde dem og fortære dem, og der skal ingen Overbleven være for Esaus Huus, thi Herren haver talet det.
Verse 19
Og de, (som boe) mod Sønden, skulle eie Esaus Bjerg, og de, som boe paa Sletten, skulle eie Philisterne, ja, de skulle eie Ephraims Mark og Samarias Mark, og Benjamin skal eie Gilead.
Verse 20
Og de Bortførte af denne Israels Børns Hær (skulle eie) det, som var de Cananiters, indtil Zarpath, og de Bortførte af Jerusalem (det), som er i Sepharad; de skulle eie Stæderne mod Sønden.
Verse 21
Og Frelsere skulle opkomme paa Zions Bjerg at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.