Paulus ønsker Philemon og Flere Naade, takker Gud og beder for ham

Verse 1

Paulus, Christi Jesu Bundne, og Broderen Timotheus, til Philemon, vor Elskelige og Medarbeider,

Verse 2

og til Appia, den elskelige Qvinde, og Archippus, vor Medstrider, og til Menigheden i dit Huus:

Verse 3

Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!

Verse 4

Jeg takker min Gud, idet jeg altid erindrer dig i mine Bønner,

Verse 5

— efterdi jeg hører om den Kjærlighed og den Tro, som du haver til den Herre Jesum og for alle de Hellige —

Verse 6

at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.

Berømmer hans Kjærlighed, vil dog ei befale, men heller formane ham til igjen at antage den bortløbne og omvendte Onesimus

Verse 7

Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!

Verse 8

Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

Verse 9

saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.

Verse 10

Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg haver avlet i mine Lænker, Onesimus,

Verse 11

som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage;

Verse 12

ham annamme du, ham, mit eget Hjerte,

Verse 13

hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;

Verse 14

men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.

Verse 15

Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,

Verse 16

ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.

Verse 17

Dersom du da anseer mig for din Meddeelagtige, saa annam ham som mig.

Verse 18

Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.

Verse 19

Jeg Paulus haver skrevet med min egen Haand, jeg vil betale, for at jeg ikke skal sige dig, at du er mig endog dig selv skyldig.

Verse 20

Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!

Paulus er forsikkret om hans Lydighed, vil komme til ham, beder at hilse, ønsker ham Naade

Verse 21

I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.

Verse 22

Men tilmed bered mig og Herberge; thi jeg haaber, at jeg formedelst eders Bønner skal skjenkes eder.

Verse 23

Epaphras, min Medfangne i Christo Jesu,

Verse 24

Marcus, Aristarchus, Demas, Lucas, mine Medarbeidere, hilse dig.

Verse 25

Vor Herres Jesu Christi Naade være med eders Aand! Amen.