Verse 1
Dersom der da er nogen Formaning i Christo, dersom der er nogen Opmuntring af Kjærlighed, dersom der er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed,
Verse 2
da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
Verse 3
(og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
Verse 4
seende ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres.
Verse 5
Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christo Jesu,
Verse 6
hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;
Verse 7
men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;
Verse 8
og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
Verse 9
Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn;
Verse 10
saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
Verse 11
og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
Verse 12
Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
Verse 13
thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
Verse 14
Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
Verse 15
at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
Verse 16
idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves.
Verse 17
Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle.
Verse 18
Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
Verse 19
Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.
Verse 20
Thi jeg haver Ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.
Verse 21
Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.
Verse 22
Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes haver han tjent med mig for Evangelium.
Verse 23
Ham haaber jeg derfor at sende strax, saasnart jeg seer Udgangen paa min Sag.
Verse 24
Dog haver jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
Verse 25
Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud og Tjener i min Nødtørft;
Verse 26
efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
Verse 27
Thi han var ogsaa syg og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
Verse 28
Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
Verse 29
Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære;
Verse 30
thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.