Han formaner til inderlig Kjærlighed og Ydmyghed efter Jesu Exempel, som blev fornedret, dog igjen ophøiet

1

Dersom der da er nogen Formaning i Christo, dersom der er nogen Opmuntring af Kjærlighed, dersom der er noget Aandens Samfund, dersom der er nogen inderlig Kjærlighed og Barmhjertighed,

2

da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,

3

(og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,

4

seende ikke Enhver paa sit Eget, men Enhver ogsaa paa Andres.

5

Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christo Jesu,

6

hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig;

7

men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig;

8

og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.

9

Derfor haver og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn;

10

saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,

11

og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.

De skulle omhyggeligen arbeide paa deres Saliggjørelse og vandre ustraffeligen

12

Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;

13

thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.

14

Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,

15

at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,

16

idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves.

17

Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle.

18

Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.

Han haaber snart at sende Timotheus, ja og selv at komme, men sender nu Epaphroditus til dem

19

Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.

20

Thi jeg haver Ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.

21

Thi de søge alle deres Eget, ikke hvad der er Christi Jesu.

22

Men hans prøvede Troskab kjende I, at, ligesom Sønnen sin Fader, saaledes haver han tjent med mig for Evangelium.

23

Ham haaber jeg derfor at sende strax, saasnart jeg seer Udgangen paa min Sag.

24

Dog haver jeg den Tillid i Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

25

Men jeg agtede fornødent at sende Eder Broderen Epaphroditus, min Medarbeider og Medstrider, men Eders Sendebud og Tjener i min Nødtørft;

26

efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.

27

Thi han var ogsaa syg og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

28

Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.

29

Annammer ham altsaa i Herren med al Glæde, og holder Saadanne i Ære;

30

thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.