Verse 1
Derfor, mine elskelige Brødre! hvilke jeg længes efter, I, min Glæde og Krone! staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige!
Verse 2
Evodia formaner jeg, og Syntyche formaner jeg at være enige i Herren.
Verse 3
Ja, jeg beder dig ogsaa, min retsindige Medbroder! antag dig dem, thi de have stridt med mig i Evangelio, tilligemed Clemens og mine øvrige Medarbeidere, hvis Navne ere i Livsens Bog.
Verse 4
Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!
Verse 5
Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær.
Verse 6
Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
Verse 7
og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
Verse 8
Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der tales vel om, enhver Dyd og Alt, hvad priseligt er, derpaa giver Agt.
Verse 9
Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører; og Fredens Gud skal være med eder.
Verse 10
Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
Verse 11
Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg haver lært at nøies med det, jeg haver.
Verse 12
Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og hos Alle er jeg vel erfaren, baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overflod og at fattes.
Verse 13
Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
Verse 14
Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel.
Verse 15
Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene.
Verse 16
Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede.
Verse 17
Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
Verse 18
Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra eder, en god Lugt, et antaget Offer, velbehageligt for Gud.
Verse 19
Men min Gud skal fuldeligen give eder Alt, hvad I behøve, efter sin Rigdom i Herlighed, i Christo Jesu.
Verse 20
Men vor Gud og Fader være Ære i al Evighed! Amen.
Verse 21
Hilser hver Hellig i Christo Jesu.
Verse 22
De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle Hellige hilse eder, men meest de af Keiserens Huus.
Verse 23
Vor Herres Jesu Christi Naade være med eder alle! Amen.