Om vise og dårlige barn

Verse 1

Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Retfærdig og uretfærdig rigdom og armod

Verse 2

Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.

Verse 3

Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.

Generation om ladhed og flittighed

Verse 4

Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

Verse 5

Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

De retfærdiges velsignelse og lykksalighed

Verse 6

Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.

Verse 7

En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.

Visdom og dårskap i tale

Verse 8

(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

Verse 9

Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

Verse 10

Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.

Verse 11

En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.

Verse 12

Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.

Verse 13

I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.

Verse 14

De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

Retfærdig og uretfærdig rikdom

Verse 15

En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

Verse 16

En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.

Den rette og forkerte vej at gå

Verse 17

At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.

Verse 18

Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.

Verse 19

Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

Verse 20

En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).

Verse 21

En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.

Om glede og sorg

Verse 22

Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

Verse 23

(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

Verse 24

Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).

Verse 25

Ligesom en Hvirvelvind farer over, (saa er) og en Ugudelig ikke (mere), men en Retfærdig har en evig Grundvold.

Verse 26

Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.

Verse 27

Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.

Verse 28

De Retfærdiges Forventelse er Glæde, men de Ugudeliges Haab skal forgaae.

Verse 29

Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.

Verse 30

En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.

Verse 31

En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

Verse 32

En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.