Om vise og dårlige barn
Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Retfærdig og uretfærdig rigdom og armod
Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.
Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
Generation om ladhed og flittighed
Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
De retfærdiges velsignelse og lykksalighed
Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
En Retfærdigs Ihukommelse er til Velsignelse, men de Ugudeliges Navn skal raadne.
Visdom og dårskap i tale
(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.
Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.
I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
Retfærdig og uretfærdig rikdom
En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
Den rette og forkerte vej at gå
At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.
Om glede og sorg
Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).
Ligesom en Hvirvelvind farer over, (saa er) og en Ugudelig ikke (mere), men en Retfærdig har en evig Grundvold.
Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
Herrens Frugt skal formere Dagene, men de Ugudeliges Aar skulle forkortes.
De Retfærdiges Forventelse er Glæde, men de Ugudeliges Haab skal forgaae.
Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.