Verse 1
Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
Verse 2
En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
Verse 3
Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
Verse 4
En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
Verse 5
De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
Verse 6
(Det er) de Ugudeliges Handeler at lure paa Blod, men de Oprigtiges Mund skal redde dem.
Verse 7
De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
Verse 8
En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
Verse 9
Den, som er ringeagtet og har en Tjener, er bedre end den, som ærer sig selv og fattes Brød.
Verse 10
Den Retfærdige agter (med Omsorg) paa sit Bæsts Liv, men de Ugudeliges Barmhjertigheder ere (som) den Grummes.
Verse 11
Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
Verse 12
Den Ugudelige begjærer de Ondes Garn, men de Retfærdiges Rod skal give (Frugt).
Verse 13
I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
Verse 14
En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
Verse 15
En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
Verse 16
En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.
Verse 17
Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
Verse 18
Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
Verse 19
Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
Verse 20
Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
Verse 21
Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
Verse 22
Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
Verse 23
(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
Verse 24
De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
Verse 25
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
Verse 26
En Retfærdig er ypperligere end hans Næste, men de Ugudeliges Vei forfører dem.
Verse 27
En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
Verse 28
Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.