Verse 1
Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
Verse 2
En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
Verse 3
Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
Verse 4
Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
Verse 5
Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
Verse 6
Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
Verse 7
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
Verse 8
En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
Verse 9
Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
Verse 10
Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
Verse 11
Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.
Verse 12
For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
Verse 13
(Dersom) Nogen giver Svar, før han hører, (da) er det ham en Daarlighed og Skam.
Verse 14
En Mands Mod kan opholde ham i hans Sygdom, men naar Modet er nedslaget, hvo kan (da) bære det?
Verse 15
Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
Verse 16
Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
Verse 17
Den, som er den Første i sin Trætte, (synes at være) retfærdig, (men) hans Næste kommer og randsager ham.
Verse 18
Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige.
Verse 19
En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
Verse 20
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
Verse 21
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
Verse 22
Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Verse 23
En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
Verse 24
En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.