Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.

Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal ikke undkomme.

Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.

Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.

Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.

Et falskt Vidne skal ikke holdes uskyldigt, og den, som udblæser Løgn, skal omkomme,

Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

Et Menneskes Klogskab gjør ham langmodig, og det er ham en Ære at gaae Overtrædelse forbi.

Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.

En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.

Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.

Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.

Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.

Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.

Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).

Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.

Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.

Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

Hvo, der forstyrrer Faderen og vil bortjage Moderen, er en Søn, som gjør tilskamme og gjør Forhaanelse.

Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

Et Belials Vidne spotter Retten, og de Ugudeliges Mund opsluger Uret.

Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.