Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,

at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

da skal du forstaae Herrens Frygt og finde Guds Kundskab; —

thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

han gjemmer det bestandige (Gode) for de Oprigtige, (han er et) Skjold for dem, som vandre fuldkommeligen,

idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —

da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,

da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,

at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,

(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,

dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;

at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;

paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.

Thi de Oprigtige skulle boe i Landet, og de Fuldkomne blive tilovers derudi.

Men de Ugudelige skulle udryddes af Landet, og de Troløse udslettes deraf.