Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.

En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.

Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.

Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

Mange Mennesker udraabe hver sin Fromhed, men hvo kan finde en (ret) trofast Mand?

Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.

En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.

Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?

Forskjellig Vægt og forskjellig Epha, de ere ogsaa begge en Vederstyggelighed for Herren,

Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.

Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.

Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

(Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.

Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.

Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.

Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.

Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.

Hvo, som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lygte skal udslukkes i tykt Mørke.

Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.

Siig ikke: Jeg vil betale Ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.

Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.

En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

Det er Mennesket en Snare, (om) han vil opsluge det Hellige, og efter (han har gjort) Løfter, (da først) at undersøge (dem).

En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.

Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.

Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.

De Unges Kraft er deres Prydelse, og graae Haar ere de Gamles Ære.

Buler (og) Saar ere en Renselse for den Onde, og Plager, (som gaae ind i) hans inderste Bug.