Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.

Miskundhed og Sandhed skulle ikke forlade dig; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle.

Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.

Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.

Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.

Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Been.

Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt);

saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.

Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).

Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,

Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.

Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.

Og de skulle være din Sjæls Liv, og Naade for din Hals.

Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.

Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.

Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.

Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.

Siig ikke til din Næste: Gak bort og kom igjen, og imorgen vil jeg give (dig); efterdi du dog haver (det).

Optænk ikke Ondt imod din Ven, naar han boer tryggeligen hos dig.

Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.

Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie.

Thi den, som afviger, er Herren en Vederstyggelighed, men hans hemmelige Raad er hos de Oprigtige.

Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig.

Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.

De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.