Verse 1
Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
Verse 2
Thi jeg haver givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov.
Verse 3
Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.
Verse 4
Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
Verse 5
Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
Verse 6
Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
Verse 7
Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
Verse 8
Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
Verse 9
Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
Verse 10
Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
Verse 11
Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
Verse 12
(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
Verse 13
Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
Verse 14
Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
Verse 15
Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
Verse 16
Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
Verse 17
Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
Verse 18
Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag.
Verse 19
De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
Verse 20
Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
Verse 21
Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.
Verse 22
Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.
Verse 23
Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
Verse 24
Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
Verse 25
Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
Verse 26
Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
Verse 27
Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.