Davids (Psalme). Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som inden i mig er, (love) hans hellige Navn.

Min Sjæl! lov Herren, og glem ikke alle hans Velgjerninger!

han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme,

han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,

han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.

Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.

Han lod Mose vide sine Veie, Israels Børn sine Gjerninger.

Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.

Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.

Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.

Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.

Saa langt som Østen er fra Vesten, lod han vore Overtrædelser være langt fra os.

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.

(Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,

hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.

Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.

Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst.

Lover Herren, alle hans Hære! I hans Tjenere, som gjøre hans Villie.

Lover Herren, alle hans Gjerninger, i alle hans Herredømmes Stæder. Min Sjæl, lov Herren!