Verse 1
Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.
Verse 2
Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
Verse 3
See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
Verse 4
Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner.
Verse 5
Salig er den Mand, som haver fyldt sit Kogger af dem; de skulle ikke beskjæmmes, naar de tale med Fjenderne i Porten.