Verse 1
En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,
Verse 2
de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
Verse 3
Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.
Verse 4
Herren er retfærdig, han afhuggede de Ugudeliges Reb.
Verse 5
De skulle beskjæmmes og vende tilbage, Alle, som hade Zion.
Verse 6
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,
Verse 7
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
Verse 8
Og de, som gaae forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! vi velsigne eder i Herrens Navn.