Forutsigelse om babylonsk Fængsels Elendighed

Verse 1

Ved Babylons Floder, der sadde vi, vi græd ogsaa, naar vi kom Zion ihu.

Verse 2

Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper.

Verse 3

Thi de, som holdt os fangne, begjærede der af os, (at vi skulde synge) Ord af en Sang, og de, som kom os til at hyle, (begjærede, at vi skulde være) glade, (sigende:) Synger for os (noget) af Zions Sang.

Verse 4

Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?

Tanker på Jerusalem og Længsel til den

Verse 5

Dersom jeg forglemmer dig, Jerusalem, da forglemme sig min høire Haand!

Verse 6

Min Tunge hænge ved min Gane, om jeg ikke kommer dig ihu, om jeg ikke ophøier Jerusalem over min høieste Glæde!

Bøn om Guds Vrede over Edom og Babel

Verse 7

Herre! kom Edoms Børn ihu paa Jerusalems (Hjemsøgelses) Dag, de, som sagde: Gjører bart, gjører bart indtil Grundvolden i den!

Verse 8

Babels Datter, du, som skal vorde forstyrret! salig er den, som dig betaler for din Betaling, som du betalte os med.

Verse 9

Salig er den, som griber og sønderslaaer dine spæde Børn paa en Klippe.