Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!

Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).

Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,

som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,

som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.

Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.

Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.

Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!