Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):

Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.

(Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende):

Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.

Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.

Du skal sønderslaae dem med et Jernspiir; ligesom en Pottemagers Kar skal du sønderbryde dem.

Og nu, I Konger! handler klogeligen; lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Veien, naar hans Vrede om et Lidet skal optændes; salige ere alle de, som forlade sig paa ham.