Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.

Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.

Du bereder et Bord for mig imod mine Fjender, du gjorde mit Hoved fedt af Olie, mit Bæger flyder over.

Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.