Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.

Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.

Gjør, at jeg fremgaaer i din Sandhed, og lær mig, thi du er min Saligheds Gud; jeg bier efter dig den ganske Dag.

Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.

Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.

Han skal gjøre, at de Sagtmodige fremgaae i (hans) Ret, og lære de Sagtmodige sin Vei.

Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.

Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.

Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.

Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.

Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.

See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.

Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.

Gud forløse Israel af al sin Nød!