Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

Thi din Miskundhed er for mine Øine, og jeg vandrer i din Sandhed.

Jeg sidder ikke hos forfængelige Folk, og kommer ikke hos de Underfundige.

Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.

Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!

at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.

Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

Samle ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgjerrige Folk,

i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.

Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.

Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.