Verse 1
En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
Verse 2
Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
Verse 3
Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
Verse 4
Herre! du opførte min Sjæl af Graven, du lod mig leve, at; jeg ikke foer ned i Hulen.
Verse 5
Synger (Psalmer) for Herren, I hans Hellige, og takker ham til hans Helligheds Ihukommelse.
Verse 6
Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
Verse 7
Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
Verse 8
Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
Verse 9
Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).
Verse 10
Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
Verse 11
Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
Verse 12
Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
Verse 13
at min Ære skal synge (Psalmer) for dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.