Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.

Takker Herren med Harpe, synger (Psalmer) for ham (og leger) paa Psalter med ti (Strænge).

Synger ham en ny Sang, leger vel (paa Strængeleg) med Frydeklang.

Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.

(Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.

Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.

Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!

Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.

Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.

Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.

Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.

Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.

Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.

En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft.

Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.

See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.

Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.

Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!