Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.

Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.

Du er meget deiligere end Menneskens Børn, der er Naade udøst paa dine Læber; derfor velsignede dig Gud evindelig.

Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.

Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.

Dine Pile ere skjærpede, — Folk skulle falde under dig — (de skulle fare) i Kongens Fjenders Hjerte.

Gud! din Throne (bliver) evindelig og altid; dit Riges Spiir er et ret Spiir.

Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.

Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.

Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.

Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.

Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.

Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.

Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.

Hun skal fremføres til Kongen i stukkede (Klæder); Jomfruerne, (som gaae) efter hende, hendes Veninder, skulle føres til dig.

De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted; dem skal du sætte til Fyrster i alt Landet.

Jeg vil lade komme dit Navn ihu iblandt alle Slægter; derfor skulle Folk takke dig evindelig og altid.