Verse 1

Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

Guds Menighed priser Gud for Hjælp og Beskjærmelse

Verse 2

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

Verse 3

Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

Verse 4

om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.

Verse 5

Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.

Verse 6

Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

Verse 7

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

Verse 8

Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.

Tillid til Gud forhjemme Fjender

Verse 9

Kommer, seer Herrens Gjerninger, han, som haver sat Ødelæggelser paa Jorden,

Verse 10

som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.

Verse 11

Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.

Verse 12

Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.