En Psalmesang, for Korahs Børn.

Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.

Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.

Gud er i dens Paladser, han er kjendt for (at være) en Ophøielse.

Thi see, Kongerne vare forsamlede, de droge forbi tilsammen.

Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.

Bævelse betog dem der, Angest som en (Qvindes), der føder.

Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.

Ligesom vi have hørt, saa saae vi det i Herrens Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud skal befæste den indtil evig Tid. Sela.

O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.

O Gud! ligesom dit Navn er, saa er din Priis indtil Jordens Ender; din høire Haand er fuld af Retfærdighed.

Zions Bjerg glæder sig, Judæ Døttre fryde sig for dine Dommes Skyld.

Gaaer omkring Zion og omringer den, tæller dens Taarne.

Sætter eders Hjerte til dens Muur, forhøier dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, (som kommer) herefter.

Thi denne Gud er vor Gud evindeligen og altid; han, han skal ledsage os over Døden.