Verse 1
Til Sangmesteren; Davids Psalme;
Verse 2
der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
Verse 3
Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
Verse 4
To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
Verse 5
Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
Verse 6
For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer.
Verse 7
See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd.
Verse 8
See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom.
Verse 9
Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
Verse 10
Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
Verse 11
Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
Verse 12
Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
Verse 13
Bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din Hellig-Aand fra mig.
Verse 14
Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
Verse 15
Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
Verse 16
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
Verse 17
Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.
Verse 18
Thi du haver ikke Lyst til Offer, ellers vilde jeg give (dig det); til Brændoffer haver du ikke Behagelighed.
Verse 19
Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
Verse 20
Gjør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure.
Verse 21
Da skal du have Lyst til Retfærdigheds Offere, Brændoffere og heelt (Offer); da skulle de offre Stude paa dit Alter.