Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.

Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.

Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.

Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.

Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge.

Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

Og de Retfærdige skulle see det og frygte, og lee over ham (sigende:)

See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.

Men jeg (skal blive) som et grønt Olietræ i Guds Huus; jeg haver forladt mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid.

Jeg vil takke dig evindeligen, thi du gjorde det, og jeg vil bie efter dit Navn, — thi det er godt — for dine Hellige.