Verse 1
Til Sangmesteren; paa Machalath; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
Verse 2
En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.
Verse 3
Gud saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var en Forstandig, som søgte Gud.
Verse 4
Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
Verse 5
Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.
Verse 6
Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
Verse 7
Hvo vil give Israel megen Frelse af Zion? Naar Gud skal omvende sit Folks Fængsel, (da) skal Jakob fryde sig, (da) skal Israel glæde sig.