Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.

Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.

Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.

Thi du, Gud! du haver hørt mine Løfter, du haver givet dem Eiendom, som frygte dit Navn.

Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,

(at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.

Saa vil jeg synge dit Navn (Lov) til evig (Tid), at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.