Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.

Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder,

dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —

da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.

Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).

Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!

Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.

Lad dog de Ugudeliges Ondskab faae Ende, men stadfæst den Retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!

Mit Skjold er hos Gud, som frelser de Oprigtige af Hjertet.

Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.

Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,

og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.

See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.

Han haver gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gjør.

Hans Møie skal komme igjen paa hans Hoved, og hans Fortrædelighed skal nedfare paa hans Hovedisse.

Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herrens, den Høiestes, Navn.