Verse 1
For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
Verse 2
at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom.
Verse 3
Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
Verse 4
Han skal skaffe de Elendige blandt Folket Ret, han skal frelse den Fattiges Børn og sønderstøde Voldsmanden.
Verse 5
De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
Verse 6
Han skal fare ned som Regn paa det afhugne (Græs), som Draaber, der vædske Jorden.
Verse 7
Den Retfærdige skal blomstre i hans Dage, og der skal være megen Fred, indtil Maanen er ikke (mere).
Verse 8
Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
Verse 9
De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
Verse 10
Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave.
Verse 11
Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
Verse 12
Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
Verse 13
Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
Verse 14
Han skal gjenløse deres Sjæl fra Bedrageri og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øine.
Verse 15
Og han skal leve, og man skal give ham af Schebas Guld, og man skal altid bede for ham, man skal love ham den ganske Dag.
Verse 16
(Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.
Verse 17
Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
Verse 18
Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som gjør alene underlige Ting!
Verse 19
Og lovet være hans Æres Navn evindelig, og al Jorden skal fyldes med hans Ære. Amen, ja, Amen.
Verse 20
Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.