Verse 1
Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
Verse 2
Kom din Menighed ihu, som du forhvervede i fordum (Tid), din Arvs Stamme, som du gjenløste, dette Zions Bjerg, som du boer paa.
Verse 3
Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.
Verse 4
Dine Modstandere brølede inde i din Forsamling, de satte deres Tegn til Tegn.
Verse 5
(Hver af dem) bliver kjendt som den, der ophæver Øxerne høit at hugge paa sammenføiet Træ.
Verse 6
Og nu, de Ting, som vare udgravede derudi tillige, dem have de sønderslaget med Hellebard og Hammere.
Verse 7
De kastede din Helligdom i Ilden, de vanhelligede dit Navns Bolig indtil Jorden.
Verse 8
De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Verse 9
Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare).
Verse 10
Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
Verse 11
Hvorfor vender du din Haand, ja din høire Haand tilbage? tag den aldeles midt ud af din Barm.
Verse 12
Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
Verse 13
Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
Verse 14
Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Verse 15
Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
Verse 16
Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
Verse 17
Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
Verse 18
Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
Verse 19
Giv ikke (vilde) Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine Elendiges Liv evindeligen.
Verse 20
See til Pagten; thi de mørke (Steder) i Landet ere fulde af (deres) Boliger, (som gjøre) Vold.
Verse 21
Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
Verse 22
Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
Verse 23
Glem ikke dine Modstanderes Røst, deres Bulder, som staae op imod dig, som stiger altid (høiere).