Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.

Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.

Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion.

Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela.

Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.

De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder.

Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.

Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?

Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,

da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.

Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).

Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;

han, (som) borttager Fyrsternes Mod, (som er) forfærdelig for Kongerne paa Jorden.