Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.

Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, som fører Joseph som Faar; du, som sidder over Cherubim, aabenbar dig herligen.

Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.

Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Herre, Gud Zebaoth! hvor længe haver du ladet (Vreden) ryge over dit Folks Bøn?

Du haver bespiist dem med Taarers Brød, og givet dem et (fuldt) Maal af Taarer at drikke.

Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).

Gud Zebaoth! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.

Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet.

Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.

Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.

Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

Svinet af Skoven haver nedtraadt det, og (vilde) Dyr paa Marken have afædet det.

Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

og den Pode, som din høire Haand plantede, og den Søn, som du bekræftede dig.

Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.

Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.

Herre, Gud Zebaoth! omvend os, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.