Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme).

Synger med Fryd for Gud, vor Styrke; raaber med Glæde for Jakobs Gud.

Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter.

Blæser i Trompeten i Nymaaneden, paa den bestemte Tid, paa vor Høitids Dag.

Thi det er en Skik i Israel, en Ret for Jakobs Gud.

Saadant satte han til et Vidnesbyrd i Joseph, der han drog ud imod Ægypti Land, hvor jeg maatte høre et Tungemaal, som jeg ikke kjendte.

Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.

Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela.

Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!

Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede for en fremmed Gud.

Jeg er Herren din Gud, som opførte dig af Ægypti Land; lad din Mund vidt op, saa vil jeg fylde den.

Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.

Saa lod jeg dem fare i deres Hjertes Stivhed, at de maatte vandre i deres Anslag.

Gid mit Folk vilde høre mig, (gid) Israel vilde vandre paa mine Veie!

Da vilde jeg om et Lidet ydmyge deres Fjender, og omvende min Haand mod deres Modstandere.

De, som hade Herren, skulde smigre for ham, men deres Tid skulde være evindeligen.

Og han skulde bespise ham med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe.