Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.

Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,

(sigende:) Jeg gjorde en Pagt med min Udvalgte, jeg svoer David, min Tjener:

Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.

Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.

Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?

Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.

Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.

Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

Himlene høre dig til, Jorden hører ogsaa dig til; du, du grundfæstede Jorderige og hvad der er udi.

Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.

Du haver en Arm med Styrke; din Haand er stærk, din høire Haand er høi.

Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.

Saligt er det Folk, som forstaaer sig paa Frydeklang; Herre! de skulle vandre i dit Ansigts Lys.

De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.

Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

Da talede du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg haver sat en Hjælp ved en Kjæmpe, jeg haver ophøiet en Udvalgt af Folket.

Jeg haver fundet David, min Tjener; jeg haver salvet ham med min hellige Olie.

Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.

Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt, og slaae dem, som hade ham.

Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.

Og jeg vil sætte hans Haand paa Havet, og hans høire Haand paa Floderne.

Han, han skal paakalde mig, (sigende:) Du er min Fader, min Gud og min Saligheds Klippe.

Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.

Og jeg vil sætte hans Sæd altid, og hans Throne (saa længe) som Himmelens Dage (vare).

Dersom hans Børn forlade min Lov, og vandre ikke i mine Rette,

dersom de vanhellige mine Skikke, og ikke holde mine Bud,

da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riis, og deres Misgjerning med Plager;

men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.

Jeg vil ikke vanhellige min Pagt, og ikke forandre det, som gik ud af mine Læber.

Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.

Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.

Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede.

Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.

Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse.

Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender.

Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen.

Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden.

Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?

Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,

med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, Amen.