Verse 1
Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
Verse 2
Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
Verse 3
Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
Verse 4
(Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
Verse 5
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
Verse 6
De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
Verse 7
Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
Verse 8
Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
Verse 9
Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
Verse 10
Den, som tugter Hedningerne, skulde han ikke straffe, han, som lærer et Menneske Forstand?
Verse 11
Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
Verse 12
Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
Verse 13
at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.
Verse 14
Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
Verse 15
Thi Retten skal komme igjen til Retfærdigheden, og alle de Oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
Verse 16
Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
Verse 17
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa et Lidet nær boet i det Stille.
Verse 18
Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
Verse 19
Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.
Verse 20
Skulde den skadelige Throne have Samqvem med dig, den, som gjør Møie over det, som skikket er?
Verse 21
De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
Verse 22
Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.
Verse 23
Og han har ladet deres Uret komme tilbage over dem, og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.