Verse 1
Skriv til Menighedens Engel i Ephesus: Dette siger den, som holder de syv Stjerner i sin høire Haand, den, som vandrer imellem de syv Guld-Lysestager:
Verse 2
Jeg veed dine Gjerninger og dit Arbeide og din Taalmodighed, og at du ikke kan fordrage de Onde; og du prøvede dem, som sige sig at være Apostler og ere det ikke, og haver befundet dem at være Løgnere;
Verse 3
og du haver udstaaet (Meget) og haver Taalmodighed, og du haver arbeidet for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt.
Verse 4
Men jeg haver dette imod dig, at du haver forladt din første Kjærlighed.
Verse 5
Kom derfor ihu, hvorfra du er falden, og vend om og gjør de forrige Gjerninger; men hvis ikke, da kommer jeg snart over dig og vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
Verse 6
Dog dette haver du, at du hader de Nicolaiters Gjerninger, hvilke og jeg hader.
Verse 7
Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: Den, som seirer, ham vil jeg give at æde af Livsens Træ, som er midt i Guds Paradiis.
Verse 8
Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den Første og den Sidste, han, som var død og er bleven levende:
Verse 9
Jeg veed dine Gjerninger og din Trængsel og din Fattigdom — dog du er rig — og Bespottelsen af dem, som sige sig selv at være Jøder og ere det ikke, men ere Satans Synagoge.
Verse 10
Frygt ikke for det, du skal lide! See Djævelen skal kaste Nogle af eder i Fængsel, paa det I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livsens Krone.
Verse 11
Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: Den, som seirer, skal ingenlunde skades af den anden Død.
Verse 12
Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger den, som haver det tveeggede skarpe Sværd:
Verse 13
Jeg veed dine Gjerninger, og hvor du boer, der, hvor Satans Throne er; og du holder ved mit Navn og fornegter ikke min Tro, endog i de Dage, i hvilke Antipas (levede), mit tro Vidne, som blev ihjelslagen hos eder, der, hvor Satan boer.
Verse 14
Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du haver der Nogle, som holde ved Bileams Lærdom, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, (nemlig) at æde Afgudsoffere og bedrive Hor.
Verse 15
Saaledes haver du og Nogle, som holde ved de Nicolaiters Lærdom, hvilket jeg hader.
Verse 16
Vend om! men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd.
Verse 17
Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: Den, som seirer, ham vil jeg give at æde af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Steen og et nyt Navn, skrevet paa Stenen, hvilket Ingen kjender, uden den, som annammer det.
Verse 18
Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber:
Verse 19
Jeg veed dine Gjerninger, og din Kjærlighed og Tjeneste og Tro og Taalmodighed, og dine Gjerninger, ja de sidste flere end de første.
Verse 20
Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere.
Verse 21
Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra sit Horeri, og hun haver ikke omvendt sig.
Verse 22
See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger.
Verse 23
Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger.
Verse 24
Men jeg siger eder og de Øvrige, som ere i Thyatira, saamange som ikke have denne Lære, og som ikke kjende Satans Dybheder — som de kalde det —: Jeg vil ikke kaste en anden Byrde paa eder;
Verse 25
kun det, I have, holder det fast, indtil jeg kommer.
Verse 26
Og den, som seirer, og som tager vare paa mine Gjerninger indtil Enden, ham vil jeg give Magt over Hedningerne;
Verse 27
og han skal regjere dem med et Jernspiir; ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som og jeg annammede (det) af min Fader;
Verse 28
og jeg vil give ham Morgenstjernen.
Verse 29
Hvo, som haver Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!