Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.

Og jeg Johannes saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom.

Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.

Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.

Og den, som sad paa Thronen, sagde: See, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere trofaste og sande.

Og han sagde til mig: Det er skeet. Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden. Den Tørstige vil jeg give af Livsens Vands Kilde uforskyldt.

Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn.

Men de Frygtagtige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddrabere og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovel; hvilket er den anden Død.

Og Een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, fulde af de syv sidste Plager, kom til mig, og talede med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.

Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.

Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Steen, som krystalklar Jaspis.

Den havde ogsaa en stor og høi Muur med tolv Porte, og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;

mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte.

Og Stadens Muur havde tolv Grundvolde, og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne.

Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur.

Og Staden ligger i en Fiirkant, og dens Længde er saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: tolv tusinde Stadier; dens Længde og Bredde og Høide ere lige.

Og han maalte dens Muur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter et Menneskes Maal, som Engelen brugte.

Og dens Muur var fra Grunden opbygget af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar.

Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene: Den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd,

den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst.

Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene (var) af een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar.

Og jeg saae intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet.

Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.

Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Herlighed og Hæder til den.

Og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der.

Og de skulle føre Folkenes Herlighed og Hæder til den.

Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller hvad der øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.