Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —

Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv.

Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.

Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.

Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.

Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,

— som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.

Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;

deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.

Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.

Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede,

om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem.

Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?

Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.

Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.

Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!

Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.

See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.

Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?

Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;

og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;

og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder.

Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.

Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,

saaledes ere og disse nu blevne vantroe formedelst den Barmhjertighed, som eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed;

thi Gud har indsluttet Alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over Alle.

O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!

Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?

eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham?

Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.