Verse 1
Derfor formaner jeg eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille eders Legemer som et levende, helligt og Gud velbehageligt Offer, (hvilket er) eders fornuftige Gudsdyrkelse;
Verse 2
og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
Verse 3
Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
Verse 4
Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
Verse 5
ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
Verse 6
Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
Verse 7
eller (vi have) en Tjeneste, (da lader os tage vare) paa Tjenesten; eller om Nogen er Lærer, paa Lærdommen;
Verse 8
eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, (gjøre det) med Redelighed; den, som er Forstander, (være det) med Flid; den, som gjør Barmhjertighed, (gjøre den) med Glæde.
Verse 9
Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
Verse 10
værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
Verse 11
værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
Verse 12
værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
Verse 13
antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
Verse 14
Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.
Verse 15
Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
Verse 16
Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
Verse 17
Betaler ikke Nogen Ondt for Ondt. Beflitter eder paa det Gode for alle Menneskers Aasyn.
Verse 18
Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.
Verse 19
Hevner eder ikke selv, I Elskelige! men giver Vreden Tid; thi der er skrevet: Hevnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.
Verse 20
Dersom da din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det gjør, samler du gloende Kul paa hans Hoved.
Verse 21
Lad dig ikke overvinde af det Onde, men overvind det Onde med det Gode.