Den sterke skal ta seg av den svake og denne skal ikke dømme den andre

Verse 1

Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger.

Verse 2

En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.

Verse 3

Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.

Verse 4

Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.

Hver skal gjøre hva han gjør til Herrens ære

Verse 5

En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind.

Verse 6

Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.

Verse 7

Thi Ingen af os lever sig selv, og Ingen døer sig selv;

Verse 8

thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.

Verse 9

Thi dertil er Christus baade død og opstanden og igjen bleven levende, at han skal herske baade over Døde og Levende.

Verse 10

Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.

Verse 11

Thi der er skrevet: Saa sandt jeg lever, siger Herren, skal hvert Knæ bøies for mig, og hver Tunge skal bekjende Gud.

Verse 12

Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.

Ingen skal forarge sin bror

Verse 13

Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.

Verse 14

Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.

Verse 15

Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.

Verse 16

Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.

Verse 17

Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.

Verse 18

Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.

Verse 19

Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.

Verse 20

Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.

Verse 21

Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.

Gjør ingenting med tvilrådighet

Verse 22

Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.

Verse 23

Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.